Jeg tager tilbage til mine rødder. Min genetiske rejse.

Jeg står ved en eller anden masurisk ting i Pisz.

Min genetiske rejse har ført mig til Polen og jeg har boet i den by som ikke ligger langt fra Liski, nemlig Pisz. Jeg cyklede fra Pisz til Liski og har filmet og taget billeder af området, jeg har set den skole min farmor og hendes søskende gik på i Liski. Jeg har gået på torvet i Pisz hvor de handlede og set hvordan der så ud. Ikke meget har ændret sig siden det var Østpreussen.

Jeg boede i en lejlighed som jeg havde lejet, og jeg var meget glad for at bo der. Utrolig søde mennesker. Selv om jeg ikke kan Polsk prøvede vi at snakke sammen med arme og ben og det gik ganske glimrende. Nu snakker jeg flydende tysk og engelsk, men ikke mange her kan tale de sprog. De gamle som bor i Pisz og faktisk i hele den nord østlige del af Polen kan godt snakke tysk. 55 år og op, så kan de fleste snakke tysk som har forbindelse til det gamle Preussen.

Jeg har fundet så meget af mig selv i Pisz, jeg har haft så meget ro ved at være der og jeg har virkelig kunne se mig selv i de mennesker trods sproget. Samme måde at reagere på, samme måde at bevæge sig på og gå på, blikket og måden at have øjenkontakt på. Jeg fandt det som jeg har manglet hele mit liv, et tilhørelsesforhold til mine medmennesker og de omkring mig.

De så mig som en af dem, og trods jeg ikke kunne snakke Polsk mente de jeg var kommet hjem og hørte til der. Polakkerne mener jo at hvis der er blod fra dem og deres område i et menneske og det menneske ikke er født i Polen, så er man alligevel Polak og høre til hos dem. Det er nu en meget sød tankegang og de ville bære mig på hænder og fødder, det blev næsten for meget for mig. Nu skulle jeg ikke glemme at jeg også har dansk blod og at danmark er mit moderland og fødeland.

Se også min side som handler om min oplevelse med nordlys https://www.nordlysnat.dk/ 

Min slægt kom fra Østpreussen. I dag nord øst Polen.

Jeg havde ikke mere end 80 km til Rusland og 100 til den Ukraineske grænse.

Mit navn er René Krupinski og jeg er søn til en far der blev født på vej til Danmark i 1945 fra Østpreussen. Min farmor bar min far i sit indre og han blev født et sted på vej fra nord øst Polen mellem Liski og Gdynia. Jeg har valgt at fortælle denne beretning om min slægt og om hvordan krigens skygge har plaget mit blod og mine gener trods jeg ikke selv var tilstede. Det handler om mit genetiske jeg, jeg håber du vil finde denne historie fra det virkelige liv interessant.

Jeg vil fortælle hvad slægtsforskning har gjort ved mig, om Østpreussen, sprog og kultur og hvor Tysk var det egentlig trods det var under Tysk styre. Østpreussen var et baltisk land sammen med Litauen og Polen, men det kommer vi nærmere ind på.

Min slægt gransker vi i og jeg fortæller om hvorfor der gik noget skævt i mit liv. Jeg har gennemlevet min slægt som er flygtet til Danmark i 1945, deres smerte og sorg, det de måtte forlade i deres land er nedarvet i mine gener. Krigen har efterladt noget i mig som jeg endelig har fundet ord for efter 50 år. Jeg er født i 1970. Nu ved jeg hvorfor og hvordan trods der er meget skjult, det vil jeg prøve at finde ud af og finde svar på.

Min tip tip oldefar Karl Krupiński født Mar. 07.1864 Olszyny/Olschienen

Min tip oldefar Karl blev uddannet på universitetet i Kaliningrad, han var professor. Hvilken professor han var har jeg ikke fundet ud af, men jeg gransker det stadig.

Min tip oldefars bror Michael Krupiński født Mar.07.1911 Tomaryny/Thomareinen + hans kone Eva Kosiewitz Olszyny/Olschienen

Michael Krupiński var præst et sted i Pisz kommune, jeg ved ikke om det var i Pisz eller Liski.

Min oldefar August Wilhelm Krupiński født June.13.1901 Tomaryny/Thomareinen

Jeg husker tydelig min oldefar, han døde som 80 årig i deres camping bus i Vejers strand ved Esbjerg. Jeg husker ham med helt vidt hår og jeg var meget tryg ved ham.

Min oldemor Ortrud Krupinska født Sep.19.1905 Kibissen

Min oldemor kan jeg skive meget om, hende har jeg haft meget lange og spændende samtaler med. Når vi besøgte familien i Sulingen sov jeg altid hos oldemor, der var så hyggelig og tryg. Hun proppede altid et stykke chokolade i min mund inden jeg skulle sove, det syntes jeg var dejligt. Hendes stue var som en urskov af grønne planter husker jeg, og hun snakkede og snakkede så meget heletiden.

Min oldemor blev 91 år gammel og døde i hendes hjem i Sulingen i Tyskland.

Når man blev gift fik kvinden mandens navn, men som kvinde endte navnet altid på a, når manden hed noget der endte på ski. Sådan var det dengang.

Hildegard Ortrud Krupiński født Nov.20.1924 Borki-Liski

Min farmor blev 94 år gammel og døde på et plejehjem i Esbjerg i 2016, der var jeg 46 år gammel. Hende havde jeg så mange gode stunder sammen med, lige til det sidste. Hun er savnet, meget savnet.

Min far som er i live har jeg lovet at undgå personlige oplysninger. Men han er født inden familien ankom til Oksbøl i Danmark.

Mig René Krupinski født Esbjerg Danmark.

Min farmor mødte manden i sit liv i Danmark. Eller gjorde hun, der var en Russer.

Ostroda som også hed Osterode, ikke langt fra Grasnitz og Thomareinen hvor min oldefar og hans familie kom fra. Skønt sted.

Jeg er født i Esbjerg og er opvokset ved det brusende hav og de vilde vinde. Men der har altid været et eller andet uforklarlig i mit liv som ikke har været som det skal være, jeg har været mere hidsig og har igennem tiden haft en lidt anden tankegang. Jeg har mange gange igennem livet fået at vide jeg er meget speciel men det betyder ikke at det er ment dårligt, tværtimod har det været en positiv oplevelse at jeg ikke altid lige har kunne forstå hvorfor når jeg er født i Danmark og er dansker ikke passer helt ind i samfundet og dog.

Min farmor valgte at blive i danmark, mine oldeforældre som jeg tydelig husker, og resten af familien flyttede til Tyskland efter de var sluppet ud af oksbøllejern, der var arbejde at hente og et nyt liv i vente. Jeg har 2 kusiner i Tyskland i dag og et par af mine farmors søskende lever stadig i Sulingen som ligger mellem Bremen og Hannover. Vi var altid nede hos familien da jeg var dreng og op gennem min opvækst. De kom tit til danmark for at besøge os hvor de overnattede.

Min farmor valgte at blive i Danmark for hun blev forelsket i en elektriker i øksbøllejern som hed Valdemar Vork. Han købte et hus til ham og min farmor på Lenders Alle i Esbjerg, han adopterede min far. De blev gift i Sulingen da mine oldeforældre sikkert har betalt brylluppet og de fleste familiemedlemmer var på de kanter.

Her står jeg i Liski og ser tilbage på det jeg altid har kunne mærke var en del af mig, blandede følelser at se det i virkeligheden, meget rørende. Her kan jeg ikke komme mere tæt på min slægts levested igennem mange generationer. Ind til krigen gav deres livstil og deres originalitet en brat ende.

Sandheden skal frem. Hvem var min Russiske farfar.

Måske kan jeg have et mere Russisk udtryk, men masurianerne var mere tætte og meget stærke mennesker. De var ikke så høje og et folk der tog afsky for uretfærdighed og ulighed. Sådan har jeg også selv altid haft det.

Min farmor var ikke mere end 21 år, hun boede dengang i Liski som også under tysk styre hed Lisken. Det ligger i Pisz kommune, dengang hed det Johannisburg. I mellem Liski og Pisz er en anden lille by der hedder Borki, som dengang hed Kibissen, der blev min oldemor født. Mine oldeforældre var meget velhavende og boede på en stor gård i Liski, de havde marker og ejede jord så langt øjet kunne se. De købte og solgte og tog tit den lange tur fra Liski til Pisz i hestevogn. Også når der var snestorm. Der kunne sagtens blive ned til minus 25 til minus 35 grader og det var koldt.

På gården hvor de boede havde de to karle til at arbejde for sig. Den ene kom fra Ukraine og den anden fra Rusland. Den yngste var ham fra Ukraine og Russeren hed Viktor, han var 3 år ældre end min farmor. De har åbenbart haft det godt sammen og de har sikkert været kærester i det skjulte, da min farmor en dag blev gravid med min far.

Min far er født og han står ankommet til Øksbøllejern sammen med mine oldeforældre, min farmor og hendes brødre og søskende. Jeg havde en stor familie fra Østpreussen og enkelte gik bort på den grusomme rejse, af sult og kulde.

  • Pisz det gamle Østpreussen vinter 2019

    Pisz det gamle Johannisburg hvor jeg boede. Her kan komme rigtig meget sne og stærke kulde grader. Uden for byen kan man opleve elge i naturen.

  • Pisz det gamle Østpreussen sommer 2019

    Pisz det gamle Johannisburg hvor jeg boede. Her kan blive rigtig varmt. Her er meget fugleliv og området har rigtig mange storke, og søerne er fyldt med fisk.

En historisk misforståelse på dansk.

Meget flotte huse og byggestil i Østpreussen. Naturligvis præget af tysk byggestil, men mere med former og østlige detaljer.

Når man i dag søger og finder meget historie ude på internettet omkring de flygtninge der kom til lejrene i Danmark fra 1945 og frem, nævnes de altid og oftest som Tyske flygtninge. Det korrekte er at sige de Preussiske og Østpreussiske flygtninge.

Preussen var et baltisk land med et folk som var mere beslægtet med polakkere og litauer end tyskere. Østpreussen som også havde relationer til russerne som polakkere og litauer. Mentaliteten, måden at tænke på var ikke tysk, men Preussen blev med tiden mere og mere germaniseret. Jeg har fundet ægte gamle slægtninge her fra Østpreussen, som var de rigtige masurianere. Fadevor ser således ud på gammel preussisk.

Thawe nuson kas tu asse Andangon

Swintits wirst twais Emmens

Pergeis twais Laeims

Twais Quaits audasseisin na Semmey, key Andangon

Nusan deininan Geittin deis numons schindeinan

Bha atwerpeis numans nuson Auschautins, kay mas atwerpimay nuson Auschautenikamans

Bha ny wedais mans Enperbandan

Sclait is rankeis mans assa Wargan. Amen

 

 

  • Det Østpreussiske flag.
    Sort og hvidt.

  • Det Preussiske flag.
    Sort og hvidt med hele preussens ørn.

Masurisk syd Østpreussen.

Det blev kun til et billede af vej skiltet. Men disse steder havde jeg også familie, jeg nåede desværre aldrig der ud.

Min familie og slægt kom fra Pisz, Liski som var den del af Masurien hvor det masuriske folk var mere koncentreret. Sproget de snakkede så sådan ud, som også var det sprog mine oldeforældre talte. Vi sammenligner det Masuriske med det Polske og Tyske.

Vi tager dem i rækkefølge på de forskellige sprog for at sammenligne masurisk med polsk og tysk, og på dansk så det på dansk kan forstås.

Dansk - Masurisk - Polsk - Tysk

Sukker - Farÿna - Cukier - Zucker

Citron - Cÿtrona - Cytryna - Zitrone

Uvejr - Gřniota - Burza z piorunami - Gewitter

Hovedestad - Háuptniasto - Stolica - Hauptstadt

Hat - Hučik - Kapelusz - Hut

Kaffe - Káfej - Kawa - Kaffee

Købe - Kupač - Kupować - Kaufen

Højtid - Oddazinÿ - Slub - Hochzeit

Fotografere - Stimač - Fotografować - Fotografieren

Kop - Táskia - Filiżanka - Tasse

Se der - Wej lo - Spójrz tylko - Sieh mal

Temlig meget - Za šiła - Zbyt wiele - Ziemlich viel

Farlig - Zdrednie - Niebiezpiecznie - Gefährlich

Morgen - Zrének - Poranek - Morgen

Stor - Wálnÿ - Duży - Groß